Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Den gyldne rose (Korsfarer-trilogien 3/3)

Hoffmann, Poul: Korsfarer-trilogien 3/3. Den gyldne rose. Unitas 1965. 16 t. 48 min. - Læst af Helge Hoffmann. H152

”Jorsalafortællingerne”, der hermed foreligger – syv år efter værkets påbegyndelse – afslutter triologien på en måde, der indfrier alle de forventninger, som læsere og kritikere har givet udtryk for ved mødet med de to første bind. Handlingen i bogen samler sig om de tre personer, der mest har fanget opmærksomheden i De fagre riger og Magtens nat: den unge jødinde Mirabelle, den arabiske købmandsdatter Leila og ”korsfareren” selv, Gilbert af Saxford. Medens deres skæbner spindes med overbevisende sikkerhed og stadig fortættet spænding, oprulles et panorama af fængslende skikkelser, charmerende optrin og eventyrlige interiører, som vil tilfredsstille selv den, der ved møde med forfatterens tidligere bøger har ladet sig mest imponere af hans fantasi og fortællekunst, hans historiske kyndighed og hans sjældne indlevelsesevne, der udspringer af en medrivende kærlighed til stoffet.

Hoffmann, Poul: Korsfarer-trilogien 3/3. Den gyldne rose. Unitas 1965. 16 t. 48 min. – Læst af Helge Hoffmann.

Katalognummer H152