Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Støt KABB!

KABB er en frivillig forening, der i høj grad lever af bidrag fra enkeltpersoner. Vi har Indsamlingsnævnets godkendelse til at indsamle midler til vores formål.

Ønsker du at støtte os, kan du benytte en af følgende betalingsmåder.

KABBs konto i Sydbank: 7160-1823397

MobilePay: 96903.

Indbetalingskort: Kode 73. Modtagernr. 83990449)

Husk at angive formål (Kontingent / Gave / Gavebrev)

Hjertelig tak for enhver støtte!

Medlemsskab

Alle, der kan tilslutte sig foreningens formål, og vil arbejde for dette, kan blive medlemmer.

Medlemskontingentet er 200 kr

Medlemmer modtager Kristeligt Lydblad der udsendes 11 gange årligt på CD eller mail. Lydbladet kan aflyttes på Daisy- og MP3-afspiller, PC osv.

Både blinde og seende kan blive medlemmer.

Gaver til KABB er fradragsberettigede

Når du giver gaver til Kristeligt Arbejde Blandt Blinde og samtidig oplyser dit cpr. nr. vil vi indberette dit bidrag til Skat, så du får skattefradrag for alle gaver op til 17.000 kr årligt (ligningsloven § 8A).

Ægtefæller kan altså opnå et samlet fradrag på op til 34.000 kr.

Gavebrev (Ligningslovens § 12)

Med et gavebrev giver du Kristeligt Arbejde Blandt Blinde sikkerhed for faste gaveindtægter i en årrække, og du får samtidig en skattefordel.

Hele beløbet, som du giver via dit gavebrev kan fratrækkes på selvangivelsen.

Du kan give op til 15% af din bruttoindkomst, dog altid op til 17.000 kr.

Du kan tegne et gavebrev på en procentdel af din indkomst eller på et fast årligt beløb.

Du forpligter dig til at give en fast ydelse i en årrække på mindst 10 år (dog højst så længe du lever).

Kontakt KABBs kontor for at høre nærmere.

Støt med arv

Du har mulighed for at støtte Kristeligt Arbejde Blandt Blinde ved at donere noget eller hele din arv til os.

Du kan donere arv gennem oprettelse af dit testamente hos virksomheden Dokument 24. Hvis du vælger at støtte KABB med donation af arv, vil dit testamente blive gratis at oprette hos Dokument 24.
Testamentet oprettes online og fremsendes straks til dig. Al rådgivning i forbindelse med oprettelsen af testamentet er gratis. Denne lille video forklarer hvordan det foregår.