FlowTwo,
Var du på Nordisk Konference i Løgumkloster 2017? Eller på Sole Gjestegård i 2019 eller på Viks Folkhøgskola i 2015 eller…?
Nu er muligheden der igen!
Stiftsgården, der ligger blot 80 km nord for Gøteborg, har gennem flere årtier været samlingssted for kirkeligt ungdomsarbejde i Gøteborg Stift. Den ligger naturskønt i den svenske skærgård, lige ned til vandet.
Der er på Stiftsgården mulighed for at vælge værelser i forskellige prisklasser. Forplejningen er naturligvis den samme for alle, uanset hvilket værelse man vælger.
Gennem fire spændende seminarer hjælper vi hinanden til at se de muligheder som synsskadede har i kirken og den lokale menighed – og gennem bibelundervisning og tilbedelse skal vi høre de gode nyheder om, hvordan Jesus kommer til mennesker, på trods af alle forhindringer.
Vi får besøg af Lena Maria Vendelius – kristen sanger og inspirator, født uden arme og et halvt ben. Hun er kendt gennem TV-programmer, hendes mange sange, bøger, foredrag og for sit store engagement for børn med funktionsnedsættelse i verden, samt som mund- og fodkunstner. Lena Maria har også være svømmer, og er medaljevinder ved de paraolympiske lege.
Åh Stiftsgård har en smuk beliggenhed ved den svenske vestkyst, ved landsbyen Ljungskile i Bohus Len. Gården med sine mange bygninger har, udover hovedbygning og kirke, flere huse med værelser i forskellige standarder og hyggelige opholdsrum. Alle lokaler er tilgængelige for rullestol, udstyret med teleslynge – og førerhunde er velkomne.
Priser:
Hotelstandard (med eget bad og toilet)
Dobbeltværelse: 2275 dkr/person
Enkeltværelse: 2760 dkr (begrænset antal)
Vandrerhjemsstandard (håndvask på værelset, fælles bad og toilet)
Dobbeltværelse: 1840 dkr/person
Enkeltværelse: 2300 dkr
Prisen inkluderer mad, logi og alle programpunkter, men er ekskl. transport
Alle priser er i danske kroner. Der tages forbehold for kursændringer.
Tilmelding sker til KABB i Danmark, på tlf 7591 0255 eller mail post@kabb.dk
Tilmeldingsfristen er 31. maj 2021
Ved tilmelding meddeler du hvilke seminarer du ønsker at deltage i.
Der bliver arrangeret fælles transport fra Danmark (opsamling i Jylland efter aftale, færge Frederikshavn-Göteborg og bil til Åh Stiftsgård (ca. 80 km).
Læs mere om Åh stiftsgård her https://ahstiftsgard.se
Læs mer om Lena Maria her http://lenamaria.hemsida24.se/sv-SE/biografi-press-20573130
Ca 16.30 Ankomst og indcheckning
17.30 Middag
19.00 Åbningsmøde
21.00 Aftenkaffe (”Fika”)
7.30-9.30 Morgenmad
9.30 Morgenbøn
10.00 Bibeltime (Apg 8:26-39) – Gud får mennesker i tale på underlige steder
11.00 Seminar
A: Inspiration, når jeg skal bidrage i menigheden
B: Kan teknik hjælpe, når jeg vil finde vej ind i fællesskabet?
C: Inspiration, når jeg skal lytte og læse
D: Hvilke rettigheder har jeg?
12.30 Frokost
14.00 Pilgrimsvandring
15.00 Kaffe i det fri
17.30 Middag
19.00 Lena Maria synger og fortæller
21.00 Aftenkaffe
7.30-9.30 Morgenmad
9.30 Morgenbøn
10.00 Bibeltime (Mark 2:1–12) – Når vi behøver hjælp for at komme til Jesus
11.00 Seminar A-D (se mulighederne ovenfor)
12.30 Frokost
14.00 Aktiviteter
– Strand- og byvandring i Uddevalla
– På havet med kano eller SUB (stand-up-paddling)
– Korsang
15.00 Medbragt kaffe
17.30 Middag
19.00 Seminar A-D (se mulighederne ovenfor)
20.00 Deltageraften, kaffe og hyggeligt samvær
7.30-9.30 Morgenmad
10.00 Gudstjeneste (Luk 15:1–10) – Jesus søger til han finder den fortabte
12.30 Frokost
Ca 14.00 Afrejse
URL: https://www.kabb.dk/nordisk-konference-2019/