Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Venteværelset – en døendes fortællinger om livet

Nielsen, Rita og Harder, Jacob: Venteværelset – en døendes fortællinger om livet. Unitas 2010. 5 t. 31 min. – Læst af Jesper Kristensen. N059

Smuk og gribende bog om en ung kræftramt mands afsked med livet.

I ”Venteværelset” møder vi Jacob – en ung mand i 30’erne, der lever et liv med karrierejob, sin kone og deres lille søn, da han rammes af uhelbredelig kræft. I slutningen af sit sygdomsforløb indlægges Jacob på hospice, og ”Venteværelset” er blevet til på baggrund af de dybe og berigende samtaler, han her førte med sygeplejespecialist Rita Nielsen.

”Venteværelset” er et døende menneskes forsøg på at få de levende i tale. Bogen handler om de eksistentielle spørgsmål, der opstår ved livets afslutning, og om at leve livet, mens man har det. ”Brug livet, tag det, elsk det”! er Jacobs bud­skab. Bogen skildrer den forandring, Jacob gennemgår i sit sygdomsforløb i forhold til sit syn på og fokus i livet. Men bogen handler også om den praktiske hverdag som sygt menneske – om hvordan man lever med smerter, samtidig med, at man får det bedste ud af tiden med sin kone og søn på fire år.

Nielsen, Rita og Harder, Jacob: Venteværelset – en døendes fortællinger om livet. Unitas 2010. 5 t. 31 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Katalognummer N059