Denne bog handler om et almindeligt menneske, der gennem hele sit liv oplever Guds utrolige omsorg både gennem helt afgørende valg og gennem utrolige svar på bøn på alle områder af livet – også når det gælder sygdom og økonomi – en bog, der fortæller om et liv, hvor ordet ”tilfældigheder” ikke giver mening.
Leif Munk blev født i 1942 i Randers og voksede op i en fattig familie som de ældste af fire drenge. Faderen døde, da han bare var seks år gammel, og hans mor måtte arbejde ti timer i døgnet, for at familien kunne overleve. Da han var 11 år, blev han alvorlig syg og lå for døden i flere uger. Som fjortenårig kom han i lære som sølvsmed. Under et ophold på kunsthåndværkerskolen i København fik han et klart kald til en forkyndertjeneste, og tog efter at han var færdiguddannet som sølvsmed til Norge på et teologisk seminarium.
Efter næste fire års studier begyndte han som præst i en frikirke i Thy. Siden blev han ansat i en lille menighed i sin hjemby Randers, og virkede der i 21 år, hvor den evangeliske Frikirke voksede fra ca. 30 til over 300 kirkebesøgende. I den periode oplevede han og hans første kone Tove at få fire børn. Hans kone Tove døde efter 18 års ægteskab, og han blev senere gift med Anke.
Leif Munk har desuden været præst i Norge, København og på Bornholm hovedsagelig i frikirkesammenhæng, men også et par år i Folkekirken. I nogle år arbejdede han også som redaktør på Ugeavisen Udfordringen.
Munk, Leif: Tilfældigheder?. Eget forlag 2021. 9 t. 46 min. – Læst af Poul Arne Nyborg.
Katalognummer: M026