Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Som et lille barn. Prædikener over Luthers lille katekismus

Skarsholm, Sune & Højlund, Henrik: Som et lille barn. Prædikener over Luthers lille katekismus. Lohse 2019. 3 t. 5 min. – Læst af Jesper Kristensen. S012

Sognepræsterne Sune Skarsholm og Henrik Højlund har i en periode prædiket over Luthers Lille Katekismus i stedet for søndagens tekst. Det er der kommet 14 prædikener ud af. De udkommer nu på skrift i denne bog – illustreret med smukke fotos fra Løsning og Korning Kirker, hvor prædikenerne blev holdt.

De to præster aktualiserer Luthers vejledninger på en meget hverdagsnær og konkret måde. Vi kommer tæt på Luthers eget anliggende, nemlig at oplæring i den kristne tro ikke alene skal være for den teologiske elite, men for almindelige mennesker.

Sune Skarsholm og Henrik Højlund ønsker ikke blot at undervise om Luthers Lille Katekismus, men vil gerne, at den enkelte tilhører skal leve med Luthers Lille Katekismus. Prædikenerne er en nøgle, som kan låse op ind til et skatkammer af næring for troen og vejledning til en enkel og slidstærk trospraksis.

Skarsholm, Sune & Højlund, Henrik: Som et lille barn. Prædikener over Luthers lille katekismus. Lohse 2019. 3 t. 5 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Katalognummer S012