To af de første kristne, Paulus og Silas, opholdt sig på et tidspunkt i fængslet i Filippi. Det var netop blevet offentligt pisket og sad i det inderste fangehul med fødderne fastspændt i blokken. Hvordan var de havnet dér? De havde befriet en ung pige for en spådomsånd, fortælles det i Apostlenes Gerninger. Men på den måde hvade de ødelagt hendes herrers økonomi, for de levede af hendes spådomsevner. Nu sad de så i fængslet på ubestemt tid – fordi de havde hjulpet et menneske. Alligevel sang de lovsange til Gud. De havde glæde i overflod midt i deres problemer. Hvordan er det muligt? “Hvordan får man et sind, der er løst fra alt jordisk i en sådan grad, at ikke engang alle helvedes magter kan tage glæden og freden fra det?” spørger Rosenius. Og han svarer selv: “Kun ved at eje en lykke, der er så stor, at den overskygger alt andet.” Om denne glæde fra Gud og dens forudsætninger handler dette bind.
Rosenius, Carl Olof: Rosenius’ skrifter 4/8. Gud glæder. Dansk Luthersk Forlag 2000. 4 t. 46 min. – Læst af Jesper Kristensen.
Katalognummer R104