Romanværk i seks bind, hvis handlingsforløb begynder i 1936 og slutter ved udbruddet af anden verdenskrig i 1939. Især skildres nazisternes grusomme forfølgelse af jøderne og af de kristne, som søger at komme jøderne til undsætning. Den store romanserie Zion-pagten begynder i Østrig i 1936. Violinisten Elisa Lindheim kan, takket være sit ariske kunstnernavn, rejse og optræde frit, selv om hendes far er jøde. Elisas veninde Leah og hendes mand, som mange læsere af Zion-krøniken allerede kender, må flygte eller gå under i den truende holocaust. John Murphy, en amerikansk journalist, kommer i forbindelse med de engelske politikere, der ønsker aktivt at modarbejde Hitler. Elisas og Johns fælles forbindelse med den jødiske undergrund binder dem i et net af intriger, fare og sammensværgelse, som ingen kunne forestille sig.
Thoene, Bodie: Zion-pagten 1/6. Præludium i Wien. Lohse 1995. 12 t. 11 min. – Læst af Lis Walsøe.
Katalognummer T019