Apostelen Paulus, farisæeren, som i begyndelsen var en af den kristne kirkes mest nidkære forfølgere, men som efter en skelsættende omvendelsesoplevelse blev en af dens mest indflydelsesrige forsvarere. – Hvem var han? Walter Wangerin tegner i denne roman et portræt af Paulus, som er gennemsyret ikke bare af en dybtgående og personlig forståelse af Paulus og hans budskab, men også af et udførligt kendskab til den romerske verden i al sin pragt og kompleksitet. Historien om den stædige, charmerende og karismatiske Paulus fortælles veloplagt af nogle af dem, som stod ham nær, og som levede i hans verden. Udover Paulus møder vi bl.a. Priska, Jakob, Titus, Barnabas, Lukas, Seneca – personer, der i fortællingen træder frem som levende mennesker og giver et rigt perspektiv på en lang række af Det Nye Testamentes skrifter. Fortællingen tager os med tilbage til de første kristnes verden – en verden, hvor budskabet om Jesus skaber uro både blandt jøder og hedninger.
Wangerin, Walter: Paulus. Lohse 2007. 17 t. 58 min. – Læst af Annelise Fredensborg.
Katalognummer V037