Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Når håbets grene bliver livets træ

Sønderbo, Nellie & Susanne: Når håbets grene bliver livets træ. Unitas 1990. 1 t. 43 min. - Læst af Edel Holst Nielsen. S097

”Forløs din sorg i en strøm af tårer – betro dig til vinden – lad havets brølen sluge dine råb – tap sorgen for kraft”. Digtet stammer fra bogen Når håbets grene bliver livets træ af Nellie og Susanne Sønderbo, henholdsvis mor og datter. De har skrevet en bog om sorgen ved at miste mand og far, om at gå sorgens vej, skridt for skridt, om sorgens mange ansigter og om at skulle slippe sorgen igen. En del af sorgens vej er at forsone sig med tabet. Det betyder ikke en blind, passiv accept, men handler langt mere om lære at se den uønskede og nye situation i øjnene med et åbent sind. Med stor ærlighed og nænsomhed sætter de ord på alle de mange forskellige følelser, der er forbundet med at miste. Nellie Sønderbo udtrykker sin sorg gennem en række smukke digte og illustrationer med sorgen og savnet som tema. Susanne Sønderbo har igennem en årrække arbejdet som psykolog og sorgterapeut og deler gavmildt ud af sin dybe indsigt i sorgens væsen.

Sønderbo, Nellie & Susanne: Når håbets grene bliver livets træ. Unitas 1990. 1 t. 43 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Katalognummer S097