Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Muligt motiv

Knudsen, Anette Broberg: Muligt motiv. Unitas 2011. 11 t. 15 min. - Læst af Edel Holst Nielsen. K065

Hverdagskrimi fra Udkantsdanmark. Den unge præst Julie er atter hovedperson i Broberg Knudsens nye krimi, hvor spændingen stiger i det lille vestjyske lokalsamfund og på herregården Resenholm. En familieweekend på herregården Resenholm bliver brat afsluttet, da festens midtpunkt, Jenny Worm, findes bevidstløs. Ved ankomsten til hospitalet erklæres hun død. Hjertestop lyder dødsårsagen. Den unge præst Julie Hashøj er en af gæsterne, og hun sætter spørgsmålstegn ved diagnosen – måske var den gamle dames død ikke helt naturlig? Lag for lag afdækkes den afdødes historie. Jenny Worm har i mere end 50 år levet og åndet for sin butik og ingen kontakt haft med sin familie. Men historien gemmer også på skjulte konflikter og gammelt nag, der trækker spor vidt omkring i det lille vestjyske lokalsamfund og langt ind i menighedsrådet. Og hvad var det egentlig, der skete en forårsdag for næsten 60 år siden? Der er personer nok, der kan have et muligt motiv – men er det nok til at slå en gammel dame ihjel.

Knudsen, Anette Broberg: Muligt motiv. Unitas 2011. 11 t. 15 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Katalognummer K065