Sagt om Flemming Baatz Kristensens prædikener: ”Jeg holder af Skt. Pauls Kirkes sognepræst, fordi han er en fremragende prædikant, opbyggelig i ordets bedste forstand. Og en af de få, hvis prædikener også lader sig læse. Han udtrykker et engagement, en brændende iver for at fastholde den livsvigtige stærke forbindelse mellem himmel og jord, Gud og mennesker, skabt og båret af Kristus. Det er ledetråden i hans forkyndelse, og det er den menneskelige frihed til at leve opadvendt, fremtidsorienteret og udadvendt, som det hedder i en bevægende prædiken til Kristi Himmelfartsdag.” Som mundtlig formidler er Flemming Baatz en af de bedste. Det bærer hans prædikener stærkt præg af, når de udgives på skrift. For at få det rigtige udbytte af disse prædikener skulle man egentlig læse dem højt. De er mundtlige selv på skrift. Mens de gik og talte sammen II er over 2. tekstrække i kirkeåret. Bind 2 indeholder et emneregister for begge bind, der er velegnet til opslag eller som guide i den kristne tro.
Kristensen, Flemming Baatz: Mens de gik og talte sammen II. Prædikensamling. Lohse 2007. 17 t. 19 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.
Katalognummer K049