Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

I en kælder sort som kul

Meldgaard, Jens Christian: I en kælder sort som kul. Unitas 2010. 1 t. 29 min. - Læst af Edel Holst Nielsen. M083

Vi har alle prøvet: – at mærke skuffelsen lamme vore drømme – at blive såret af en andens ord eller blik – at føle os deprimeret og trængt – at opleve at tidspres bliver til stress. Men kun den, der har oplevet og mødt depressionen, ved hvilket dyb den rummer. End ikke ønsketankerne kan løfte en op i jordhøjde, når depressionen har vist sit ansigt. Ingen kan vide sig sikker for denne lammelse. Den rammer både mennesket med depressionen og de nærmeste, der må bære med på den tunge byrde at bære depressionen i hverdagen. Jens Christian Meldgaard har skrevet denne meget åbenhjertige bog om depression. Han fortæller meget ærligt om, hvordan depressionen har påvirket ham selv, hans familie, venner og kolleger. Han fortæller om, hvordan det er at skulle søge hjælp hos en psykolog, når sjælen gør ondt. En barriere, der skal overskrides, fordi en psykisk sygdom er svært at forholde sig til. I en kælder sort som kul… er en ærlig bog om depressionens rum og ansigter. Håbet med denne bog er at få omverden til at se en psykisk sygdom som alle andre sygdomme, der kan helbredes. Håbet er også at bryde tabuet, så andre kan få indsigt i en ellers svært forståelig sygdom, så de kan hjælpe bedst muligt. En bog til at blive klog af hvad enten det er en selv, der har været syg eller man står som pårørende til en syg.

Meldgaard, Jens Christian: I en kælder sort som kul. Unitas 2010. 1 t. 29 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Katalognummer M083