Hvem har ret til at vælge døden for et andet menneske? Jette kan ikke glemme, at hun som 17-årig valgte at abortere sit barn. Nu er hun 29 og gift med Torben. De vil have et barn, men Jette kan ikke holde på det – hendes livmoderhals er for slap. Så nu må lægerne træde til. Men er det en menneskeret at få et barn? Ulrik går i fjerde klasse på den skole, hvor Jette er lærer. Hun har ham i matematik og undrer sig over, at han er så bange for at lave fejl. Indtil hun ser ham komme i skole med blå mærker efter slag. Hvorfor er der forældre, der ikke glæder sig over deres egne børn? I påskeferien skal Jette og Torben passe deres nevø, mens hans forældre er i Grønland. Drengen har cystisk fibrose, men sprudler af livsglæde. Har vi ret til at vælge døden for et andet menneske? Hvad ville han selv have valgt?
Jakobsen, Egon: De ufødtes lovsang. Lohse 2007. 4 t. 5 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.
Katalognummer J127