Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Åbent sind, åbent hjerte

Keating, Thomas: Åbent sind, åbent hjerte. Boedal 2010. 6 t. 40 min. - Læst af Annelise Fredensborg. K060

Centrerende bøn har som sit udgangspunkt, at Guds kraft er til stede i alt det skabte – også i mennesket. Den anviser en praktisk metode til at gå ind i vores ”indre rum” ved bevidst at give slip på ydre anliggender, symboliseret ved at man lukker øjnene og åbner sig for Guds nærvær og virke i sit indre. Det er den amerikanske cisterciensermunk Thomas Keating, der har pustet liv i en gammel bønsform. Han beskriver centrerende bøn som et middel til at forny den kristne kontemplative tradition (den indre bøn) og gøre den mere kendt og lettere tilgængelig. ”Centrerende bøn er at åbne sig for og overgive sig til Gud. Den åndelige rejse kræver ikke, at man tager nogen steder hen, for Gud er allerede hos os og i os. Centrerende bøn er at åbne sind og hjerte, krop og følelser – hele vores eksistens – for Gud, det Yderste Mysterium, som er hinsides ord, tanker og følelser. Og målet er en indre forvandling,” skriver Thomas Keating.

Keating, Thomas: Åbent sind, åbent hjerte. Boedal 2010. 6 t. 40 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Katalognummer K060