Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:
Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring

Tag med KABB til domkirkebyen Viborg og det skønne område ved Dollerup Bakker og Hald Ege i weekenden 6.-8. september 2024.

Tilbagemeldingerne efter sidste års vandring på Camino Haderslev Næs var så gode, at vi igen i år arrangerer en pilgrimsvandring for blinde og svagsynede. Denne gang går turen til domkirkebyen Viborg.

Det er vores håb og bøn, at en sådan pilgrimsvandring må styrke troen gennem bibellæsninger, sange og gode snakke.

Desuden vil vi kunne glæde os over

* god tid til fællesskab med hinanden

* den skønne natur i Dollerup Bakker, ved Hald Sø og Hald Ege.

* muligheden for at styrke kroppen gennem bevægelse.

Program:

Fredag 6. september

Kl. 14 Ankomst til Golf Hotel Viborg, indkvartering og kaffe/te

Kl. 15.10 Vandring til Viborg Domkirke (600 meter)

Kl. 15.30 Rundvisning i domkirken

Kl. 16.15 Kort byvandring i Viborg, der havde sin helt særlige betydning i forbindelse med reformationen

Kl. 18.00 Middag på Golf Hotel Viborg

Kl. 20.00 Quiz, facts og fortælling om Viborg og om at være pilgrim

Kl. 21.00 Aftenkaffe/te. Sang og andagt

Lørdag 7. september

Kl. 7.00-8.30 Morgenmad

Kl. 9.00 kører vi til Dollerup, der er udgangspunkt for dagens vandring. Herfra går turen gennem Dollerup Bakker, langs Hald Sø til Hald Ege – og derfra følger vi den naturskønne jernbanesti tilbage til Viborg. Undervejs gør vi holdt i de tre meget forskellige kirker, vi passerer: Dollerup Kirke, Hald Ege Kirke og Søndermarkskirken.

Foruden andagterne med sang, skriftlæsning, bøn og stilhed i de tre kirker lægger vi pauser ind på turen efter behov, herunder frokost, forfriskninger og kaffe/te.

Kl. 18.00 Middag på Golf Hotel Viborg

Kl. 20.00 Socialt samvær, spil, strik, hygge osv.

Kl. 21.00 Aftenkaffe/te. Sang og andagt

Søndag 8. september

Kl. 7.30-9.30 Morgenmad og pakning

Kl. 10.00 Vi kører til Vindum Kirke, og deltager i højmessen kl. 10.30. Vi spiser vores frokost i Brandstrup Sognehus, og forventer at være klar til afrejse ca. 13.00.

Overnatning:

Vi skal bo på Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Allé 2, 8800 Viborg.

Hotellet ligger centralt i Viborg, med restaurant og terrasse ud mod Søndersø.

Pris:

1000 kr pr person i dobbeltværelse / 1500 kr pr person i enkeltværelse

Prisen inkluderer 2 overnatninger, alle måltider, rundvisning i domkirken og kørsel ifm. lørdagens vandring.

Der serveres isvand til aftensmaden. Øvrige drikkevarer betaler man selv.

Tilmelding:

Senest 9. august til KABBs kontor

E-mail: post@kabb.dk

Tlf. 91 92 72 76

Praktiske oplysninger:

Vi tilstræber at så mange som muligt kan være med på turen. Har du problemer med at gennemføre hele lørdagens vandring på ca. 13 km, er der mulighed for at være med til dele af programmet, f.eks. ved at korte turen af og stoppe ved Hald Ege Kirke (efter ca. 7 km) eller ved at vælge en anden, mindre del af ruten.

Vi skal gå på asfaltvej, sti og markvej. Husk godt fodtøj – og tag i øvrigt tøj med efter vejrudsigten.

Vi håber på dejligt sensommervejr, men gennemfører også turen, hvis det bliver regnvejr :-)

Husk endvidere badetøj, hvis du vil benytte hotellets swimmingpool.

Har du behov for ledsager, anbefaler vi at du selv spørger en ledsager, som du kender.

KABB vil i begrænset omfang kunne tilbyde at finde en ledsager.

Deltagere betaler ophold og forplejning for ledsager.

Turens adresser:

Adresse v. ankomst fredag kl. 14:

Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Allé 2, 8800 Viborg

Adresse v. afrejse søndag kl. 13:

Brandstrup Sognehus, Brandstrupvej 82, 8840 Rødkærsbro

Arrangør:   

Kristeligt Arbejde Blandt Blinde.

Jernbanegade 19A, 7000 Fredericia.

Tlf: 91 92 72 76 / Mail: post@kabb.dk

Program til print eller download:

Det samlede program i PDF-udgave findes her