Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg:

Sommerstævne 2020

Årets sommerstævne er på Fuglsangcentret, Fredericia, i dagene fra 15. -17. maj.

Endnu en gang byder KABB velkommen til kristent fællesskab i de dejlige rammer på Fuglsangcentret.

Temaet for årets stævne er “Kaldet”.

Vi bruger stadig ordet ’kald’. Men ikke så ofte! Det er et tab, for det kaster både glans og glæde over vores arbejde og dagligdag, når vi ser opgaverne vi står i, som et kald fra Gud. Dette er emnet for bibelreflektionen fredag aften.

Lørdag formiddag skal vi høre tidligere sognepræst, Frede Møller, fortælle om sit liv. Det gør han netop under overskriften “Kaldet”, der også er titlen på hans biografi.

Lørdag aften får vi besøg af Asylkoret fra Udrejsecenter Kærshovedgård. De vil synge for os – og på forskellig måde fortælle om hvordan de mødte kaldet til at følge Jesus – og til at synge om ham.  Velkommen til sommerstævne 2020.

Vi vil – om muligt – gerne have din tilmelding inden 20. marts, så vi nogenlunde ved hvor mange værelser vi skal reservere. Sidste tilmeldingsfrist er 30. april 2020. 

Programmet med priser og praktiske oplysninger findes her