Læseklub

FlowTwo,  

Vær med, når KABBs læseklub mødes næste gang.  Normalt mødes vi online på Zoom, men én gang om året sidder vi over for hinanden. Det sker i forbindelse med KABBs sommerstævne fredag den 28. juni.

Vi skal tale om bogen: Du er aldrig alene af Max Lucado. Der er altså tale om en bog, der kan danne et godt oplæg til sommerstævnets tema “Hvilken ven vi har i Jesus”. På bogens bagside står bl.a. følgende:

“Bekymrer Gud sig om mig, når livet er svært? Vil Gud hjælpe, når tilværelsens udfordringer står i kø? Lægger Gud overhovedet mærke til det, når mine dage bliver mørke og forblæste? Svaret er ubetinget ja! Med udgangspunkt i Jesu undere i Johannesevangeliet opfordrer Max Lucado os til at se nærmere på de gode nyheder, som Johannes deler med os. Ligesom dengang er Jesus nemlig også i dag klar til at møde os midt i vores livs storme og række os en hjælpende hånd”.

Lånere på Kristeligt Lydbibliotek kan låne Du er aldrig alene som lydbog der. Den har katalognummer L020. Øvrige interesserede henvises til at købe bogen på Lohses Forlag eller låne den på biblioteket.

Vel mødt!

Er du blind eller svagsynet, med ønske om at blive låner på Kristeligt Lydbibliotek, finder du indmeldelsesblanket her.

 

URL: https://www.kabb.dk/laeseklub/