Hoffmann, Poul: Ester-trilogi 2. Stjernerne i Ekbatana. Lohse 1987. 9 t. 7 min. - Læst af Jesper Kristensen. H092
FlowTwo,
Artaxerxes, medernes og persernes konge, der ikke stolede på noget andet menneske i verden – Ashavazdah, stormageren ved ildtemplet i Ekbatana, som havde svoret at bevare tavshed, indtil han mødte noget, der var større end retten og sandheden – Thermistokles fra Athen, den navnkundige sejrherre i slaget ved Salamis – Briseïs, der af sin terne blev anset for gudernes dronning i menneskeskikkelse – Nehemias, den unge jøde, som søgte den hellige ild for på ny at tænde den i Jerusalem. Noget forvandledes for dem alle den nat, hvor de hørte den myrdede kong Xerxes’ yndlingshustru, anklaget for højforræderi og trolddom, fortælle om storveziren Hamans plan for en endelig løsning af jødespørgsmålet og om sin egen kamp for at forpurre den. Stjernen i Ekbatana fortsætter forfatterens store Ester-roman, som begyndte med Månen i Persepolis, men det drejer sig om selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden. Deres tema er et lidet dyrket afsnit i den bibelske historie, hvor perserriget træder frem for læseren med en rigdom og fortryllelse som det gamle Ægypten og Babylon, Grækenland og Rom. Men deres overordnede tema er det, som Briseïs udtrykte med ordene: ”Grækerne siger, at døden gør ende på kærligheden, men jøderne siger, at kærligheden gør ende på døden”.
Hoffmann, Poul: Ester-trilogi 2. Stjernerne i Ekbatana. Lohse 1987. 9 t. 7 min. – Læst af Jesper Kristensen.
Katalognummer H092
URL: https://www.kabb.dk/resource/stjernerne-i-ekbatana-ester-trilogi-2/