Malm, Magnus: I lammets tegn. Om den kristne kirkes vej ind i et nyt årtusinde. Boedal 2002. 17 t. 8 min. - Læst af Anna Saarup Brinth. M089
FlowTwo,
Om udfordringerne til den kristne menighed ved begyndelsen af det 21. århundrede. Bogen er skrevet, for at den skal være ”en støtte for dem, der længes efter en levende menighed, og en samtalepartner for dem, der leder efter en vej at følge”. Vi har passeret tærsklen til et nyt årtusinde. I den ene hånd står vi med grænseløs information og svimlende tekniske muligheder. Med den anden hånd famler vi i et koldt tomrum efter visioner og troværdige ledere. Også den kristne kirke synes rådvild. Gamle strukturer og arbejdsformer brydes mod en fremtidsmenighed, som endnu kun kan anes som frustration og længsel. Det spænder og sparker i kirkens krop. Fødselsveer? Magnus Malm skriver engageret og medrivende. Han ridser kirkens krise op og peger på en vej ud af den. Begge dele er båret af en stærk tro på, at den kristne menighed har en fremtid. Han skriver i forordet: ”Jeg har tænkt bogen som en støtte til dig, der længes efter en levende menighed. Frem for alt har jeg søgt ind i Jesu nærhed, for at lade ham kaste lys over den mærkelige blanding af syndere og hellige, der kaldes hans kirke. For jo tydeligere vi ser, hvem Jesus er, desto tydeligere vi ser, hvem Jesus er, desto tydeligere ser vi, hvad kirken er”.
Malm, Magnus: I lammets tegn. Om den kristne kirkes vej ind i et nyt årtusinde. Boedal 2002. 17 t. 8 min. – Læst af Anna Saarup Brinth.
Katalognummer M089
URL: https://www.kabb.dk/resource/i-lammets-tegn-om-den-kristne-kirkes-vej-ind-i-et-nyt-aartusinde/