Print This Page

Tidligere konferencer

Nordisk Konference 2013 i Norge



Hvert andet år kommer indbydelsen til kristne foreninger for synshandicappede i de nordiske lande. I år var det KABB i Norge, der sendte invitationen ud til Sverige, Finland og Danmark. Som et nyt glædeligt tiltag deltog Polen, mens vi savnede finske venner i vores fællesskab.

Midt i august var vi over hundrede deltagere, der mødtes på Hurdal Centret. I store træk kan opholdsstedet ”Norges Blindeforbunds syn – og mestringssenter” sammenlignes med Fuglsangcentret her i Danmark. Det skulle ikke tage os lang tid at fornemme de naturskønne omgivelser, som kom til at udfordre vores mod og leg på vand og land. I en fin vekslen mellem fysiske aktiviteter, sang, musik, forkyndelse og debatforum fløj tiden af sted.

For nogen af os var den store nydelse morgensvømning og boblebad inden morgenmad. Bibeltimerne blev holdt af Kurt Hjemdal under benævnelsen: ”Grænsesprængende tro”. Som tilhører krævede det mod, at åbne sit hjerte for budskabet, bragt gennem skriftsteder og personlige erfaringer. Han fastslog, at Gud ind i mellem må bruge dynamit for at sprænge vej ind til vores inderste - og gennemhulle vores lurende fordømmelse overfor dem, som er anderledes. Kurt henviste til Axel Sandemose og hans jantelov: ”Ved Jesu kors er janteloven død!” Det var magtpåliggende for ham, som forkynder, at udvide vore trange hjerter og tegne et billede af Kristus sammen med de første kristne.

Det er ikke svært at fremkalde vores grænsesprængende samvær på konferencen. Om eftermiddagen var der forskellige aktiviteter: Der var mulighed for at sidde i en gummibåd spændt efter en speedbåd. For flere af os slog det rigelig til at se på den modige færd. Poul Arne, fra Kristelig Lydbibliotek Danmark, fik fornøjelsen, indtil han blev smidt af og landede i søen. Enkelte tilmeldte sig træklatring og gang på hængebroer fra træ til træ. Vandreturen op i skoven virkede helt ufarlig, hvor vi blev guidet igennem en usædvanlig sansesti med letforståelige plancher, der redegjorde for øjensygdomme. De var opstillet mellem eventyrlige skulpturer.

Det mest grænseoverskridende, for flere af os, var vist, at vi med redningsveste satte os i en speedbåd og oplevede fart og skumsprøjt. Når jeg turde slippe bådens kant med den ene hånd, så satte jeg kikkerten for mine øjne og så, hvor smukt Hurdalsøen er omgivet af fjelde, små indsejlinger og skovområder. Hurdalcenteret ligger op af en skrænt. På strandbredden ses det usædvanlige runde hus bygget af solide træplanker og med græstag. En aften var dette vores stemningsfulde ”kaffehus” efter koncert af en blind pianist, der spillede helt forunderligt.

Det grænsesprængende samvær var højlydt til stede ved bordene, hvor vi spiste og udvekslede ord på svensk, norsk og dansk. Det polske sprog var for indviede, men det hindrede ikke samtalen, som kunne føres på engelsk. Tillid opstår, når vi har mod til indbyrdes at nedbryde grænser for at dele en fælles tro på Kristus.

Må Guds Ord ved den Hellige Ånds tolkning få lov til at gribe vore hjerter og sprænge vore almindelige tankebaner, så de løftes ind i et helligt lys.

Med tak for dejlige dage i Norge og med ønsket om at Gud må velsigne det nordiske samarbejde fremover.

Kærlig hilsen Hjørdis Søvsø

 

 

 

 

Nordisk konference 2011 i Finland


 


Af Ester Mikkelsen

 

Torsdag den 13. oktober var vi 8 deltagere fra KABB i Danmark, der ankom til Helsingfors ved middagstid. Vi blev hjertelig modtaget af den norske buschauffør og en deltager, som også havde været med i Fredericia for to år siden. Vi var de sidste, som ankom. Efter en hurtig frokost sad vi igen i bussen. Vi skulle se området ved Onnela.

Uden for en lille kirke fik vi et foredrag om Finlands brogede historie, og vi så berømte mindesten på kirkegården. Man skulle lige vænne sig til sproget, sådan nærmest ”skandinavisk”. Der blev også fortalt meget inde i kirken, men det, der optog mine tanker var, at Finland først i 1917 var blevet en samlet selvstændig nation.

Turen gik videre til Halosenniemi, et museum for en kendt finsk maler. Det var et meget stort og flot hus, ca. 100 år gammel og af det bedste finske tømmer. Alt indbo var af træ, hvilket gav en herlig duft. Jeg hæftede mig især ved en enorm gyngestol, fremstillet af krogede grene, måske enebær, en rigtig bedstefarstol.

Tilbage på Onnela var der endelig tid at tage området i besiddelse. Vi var indkvarteret i forskellige huse, så vi skulle ud for at komme til værelserne.

Hvor var der smukt! De gyldne efterårsfarver, træerne, grå træhuse, og søen bag det hele. Det virkede som ét stort akvarelbillede. Stilheden - og ikke mindst den helt vidunderlige luft. Det er noget af det, som jeg vil huske.

Efter en fin middag, rensdyrkød og skovbærdessert, var der ”Ryste-sammen-aften” med præsentation fra hvert land. Dejligt at træffe kendte navne fra for to år siden i Fredericia. Ellen Holst Nielsen ledede aftenen. Enkel og munter aften - med mange bevægelser.

Vores formand i KABB, Lene Thorkildsen, holdt aftenandagt. Vi sluttede med at synge en sang, som Lene har skrevet i tilknytning til fortællingen ”Fodspor”, som også var budskabet i aftenandagten.

 

Fredag den 14. oktober så vi først Uspenski katedralen i Helsingfors. Den lå højt og meget smukt, med solens genskin i de gyldne kupler. Inde i kirken fik vi et langt foredrag. Bagefter var det fint at gå rundt i kirken og se på de mange ikoner. Der var mange helgenbilleder og man kunne tænde et lys ved den, som man ville ære.

Efter besøget i kirken kørte vi rundt i byen og fik fortalt om de særlige bygninger og havnen, og til sidst standsede bussen ved et meget stort rødstenshus, hvor der på muren stod: ”IIRIS”. Et fantastisk hus, specielt bygget og indrettet til blinde og hørehæmmede, med de nyeste hjælpemidler og af de bedste materialer. Virkelig et hus Finland kan være stolte af.

Efter opholdet i ”IIRIS” var der tid til lidt shopping i byen, og derefter et kirkebesøg mere. Tempelkirken var virkelig en seværdighed. Kirkerummet var meget stort, hugget ind i klippen, rund og med lysindfald fra oven. Taget bestod af kobbertråd, og hele væggen var én stor klippe i alle grå nuancer. Bænkene havde rød-lilla sæder. ”Vor Gud han er så fast en borg”, blev spillet på mundharpe af en af deltagerne.

På programmet var der lovsangsaften med masser af sang og musik. Efter sådan en dejlig dag er det glæde og taknemmelighed, der fylder. Vidneudsagn om trosoplevelser skiftede med lovsange og musik, og til sidst aftenandagt med ”Fadervor” på hver vores sprog på samme tid.

Kaffe og kage, hyggeligt samvær med dejlige mennesker, og en lille tur i den vidunderlige finske aftenluft.

 

Lørdag den 15. oktober var der om formiddagen foredrag med pastor Sergius Colliander fra den ortodokse kirke. Det var spændende, men lidt svært sprogligt. Hovedbudskabet var dog klart: ”Vi er alle ét i Kristus”. Han talte så varmt om det glædelige ved at vi kunne være sammen, forskellige nationaliteter og trossamfund med Kristus i centrum. Desuden fortalte han om de mange ikoner i østkirken og deres betydning, da offentlig trosliv var forbudt. Til slut velsignede Sergius os alle – og netop velsignelse var en rød tråd gennem hele konferencens program.

Resten af dagen bød på aktiviteter, festaften med fin middag, fin musikalsk underholdning og kaffe med kage.

 

Søndag var vi til gudstjeneste, hvorefter vi rejste hjem. Det var en dejlig oplevelse at deltage på Nordisk Konference i Finland. En varm tak til Ellen og Birte, som forestod dette arrangement. På Nordisk Konference møder man mennesker fra andre nordiske lande med samme handicap, ja det er jo udmærket. Men at dele glæden ved den kristne tro og få nye venner, var dog det bedste. Vi er flere, som allerede nu glæder os til næste Nordiske Konference, som holdes i Norge i 2013. Jeg vil varmt anbefale medlemmer af KABB at deltage. I ved ikke, hvad I går glip af.





Nordisk Konference 2009 i Danmark 

 

Fællesbillede fra Nordisk Konference 2009

 

 

Nordisk Konference

Da vi var på Fuglsangcentret til sommerstævne, blev der talt om et Nordisk stævne i efteråret, nærmere bestemt den 1.- 4. oktober, og det lød så spændende, at vi tog mod tilbudet og meldte os til.  Vi fik tilsendt programmet og deltagerlisten, men stor var vores forundring, da vi så, at så få danskere havde meldt sig til.  Vi så på listen, at der var 32 deltagere fra Norge – en busfuld - 19 fra Sverige, 6 fra Finland og 13 fra Danmark foruden den allestedsnærværende tekniker – Carl Henrik – og Birte og Ellen, som stod for alt det praktiske under stævnet.  De 3 havde alt under kontrol, og det var trygt. 

Der var også en taler, som stod for bibeltimer og andagter.  Det var Kurt Hjemdal – en dansk nordmand, præst og generalsekretær for Nordmission, Norge. Han forstod på en meget fin måde at forkynde Guds Ord på skandinavisk, så vi alle fik noget ud af det.  Stævnets motto:”Herren er min styrke”, blev understreget ved, at vi før hver bibeltime sang Moses sang: ” Herren er min styrke og min lovsang.  Han blev mig til frelse.”  Det var en understregning af, at enten vi er seende, svagtseende eller blinde, så er det Herren, som er vores styrke, og det blev vist os, at den sang gik igennem flere steder i vores bibel, og engang skal vi alle synge med på Moses og Lammets sang – de frelstes lovsang.

Vi havde nogle dejlige dage med en tur til Minibyen i Fredericia, hvor vi gik rundt imellem husene, der var fremstillede i 1/10 størrelse ud fra byen i 1848. Der blev også tid til en tur på voldene i det smukke efterårsvejr. Der blev også tid til en bønnevandring i de små gårdhaver, hvor vi kunne komme i læ for regnbygerne.

Deltagerne var ikke kun ældre, men en stor del unge fra Sverige og Finland, og det var meget opmuntrende. Vi spurgte nogle af de unge, hvad de gjorde for at få unge med, og de svarede, at de arrangerede sommerlejre for børn og unge med synshandicap, og de ville gerne med til stævner. De var også med til at sætte liv i flokken, da der blev mulighed for at konkurrere landene indbyrdes med svømning, blindskydning, dart og duftprøver. Denne festaften sluttede med, at vi fik besøg af Willy Egmose, blind organist og komponist, som spillede egne melodier, mens Helene Blum sang til hans musik.

Vi afsluttede stævnet med en gudstjeneste i Hannerup Kirke ved Kurt Hjemdal, før vi efter endt spisning vendte hjem til hver sit land med tak til Gud for nogle dejlige dage præget af et dejligt kristent fællesskab.

Jørgen og Birgit Nielsen Stubbekøbing.


 


Nordisk Konference 2007 i Sverige.

 

Deltagere ved nordisk stævne i Sverige 2007

 

Et dejligt nordisk fællesskab!
13.-16. september var næsten 70 fra KABB i Danmark, Norge og søsterorganisationene i Sverige og Finland på Vägsjöfors Herrgård som ligger i Värmland, nord for Karlstad.

Det var indholdsrige dage i Sverige. Der var gode møder og interessante foredrag med Dave Andrus fra USA. Han er leder af Lutheran Blind Mission, en luthersk organisation for synshandicappede som ligger i St. Louis.

De forskellige organisationer delte erfaringer med hinanden, og vore søsterorganisationer fortalte bl.a. om deres missionsprojekter. Der var også en bønnevandring og en festaften med humoristiske indslag. Forplejningen var helt i top! Ellers var der også udflugter, bla. ski i skitunnelen i Thorsby!

Det var et godt og interessant arrangement, siger de tre deltagere fra Danmark: Birte Søgaard, Poul Erik Bechmann og Ellen Holst Nielsen! De nordiske organisationer blev enige om at arrangere en ny Nordisk Konference næste gang i Danmark! Det glæder vi os meget til. Vi håber, at mange danske lånere og medlemmer vil opleve inspirationen og opmuntringen ved at være sammen med ligesindede fra nordiske lande.

 

 

 


Forrige side: Tidligere sommerstævner
Næste side: Blade